23948sdkhjf

Ingeniører satser stort på udlandet

De danske rådgivende ingeniører oplever større omsætning i udlandet end i Danmark. Den tendens fortsætter
Den rådgivende ingeniørbranche klarer sig godt i udlandet.

Eksportomsætningen fra Danmark udgør cirka 2,3 mia. kroner, svarende til 19 procent af den samlet brancheomsætning. Hertil kommer omsætningen i udenlandske datterselskaber, der i 2014 var på 9,0 mia. kroner. Det er en fremgang på 2,3 procent i forhold til 2013, skriver Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) i en netop offentliggjort branchebeskrivelse.

”FRI-branchen er en af de mest internationale brancher i Danmark. Det illustrerer den internationale omsætning med al tydelighed. Branchen under ét omsætter for 11,3 mia. kroner rådgivningsydelser i udlandet og for 9,9 mia. kroner rådgivningsydelser i Danmark”, siger FRI’s adm. direktør, Henrik Garver.

Han tilføjer, at 2013 var en milepæl, hvor den internationale omsætning blev større end den danske.

”I 2014 er den forskel blevet større, og med den ekspansion, som de danske ingeniørvirksomheder har foretaget sidst i 2014 og i foråret 2015, vil udviklingen blive endnu mere tydelig, når vi ser på regnskaberne for 2015”, siger han.

Læs også: " Rådgivere sætter ny omsætningsrekord ".

Ren brainpower

Det positive i den nyhed er, ifølge FRI-direktøren, at der er tale om ren ”brainpower”, og at der ikke bliver brugt ressourcer på produktion eller eller import af olie eller råstoffer.

”Det er dybest set lønninger til personale, der er det omkostningstunge i rådgiverbranchen, siger Henrik Garver til Licitationen.

Han fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at kombinationen af et stærkt hjemmemarked og stor erfaring med opgaver i udlandet giver branchen en robusthed og gør den mindre følsom over for de konjunktursvingninger, der kan forekomme i enkelte lande. Men det er afgørende, at vores rammebetingelser bliver bedre, og et langt stykke ad vejen er der sammenhæng mellem udviklingen af en mere effektiv og mindre bureaukratisk samfundsmodel og bedre rammebetingelser for rådgiverne”, siger Henrik Garver.

Afrika er tilbage

Han nævner som eksempler lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, styrket fokus på naturvidenskab og teknik i grundskoler og på ungdomsuddannelser samt øget brug af outsourcing i forsyningsvirksomhederne.

Tallene fra undersøgelsen viser også, at Afrika er tilbage.

”I 90’erne var Afrika et voksende forretningsområde, og i 00’erne mindre. Nu er kontinentet blevet kommercielt interessant igen - ud over udviklingsbistand - og vores medlemmer er med til at levere gode løsninger, i samspil med internationale organisationer - og ikke mindst til konkurrencedygtige priser”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097