23948sdkhjf

S og R lover vækst og udenlandsk arbejdskraft

Fortsætter regeringen efter valget vil S hver år fremlægge nye vækstinitiativer. De Radikale vil give virksomhederne lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft
Både Socialdemokraterne og De Radikale har i valgkampens slutspurt lanceret udspil for, hvordan dansk økonomi skal udvikle sig frem mod 2025.

Først er det S, der under overskriften ”En god økonomi kommer ikke af sig selv” foreslår at de offentlige udgifter skal stige 0,6 procent frem til 2025.

”Det er ikke ret meget, men det er nok til, at vi kan udvikle vores velfærdssamfund”, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun sammen med Finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterede planen på et pressemøde.

Vinder Helle Thorning-Schmidt valget og fortsætter som statsminister, vil Socialdemokraterne fremlægge nye vækstinitiativer hvert år, lover hun.

Hun understreger samtidig, at Socialdemokraterne vil tage alle redskaber i brug for at skabe vækst.

”Dansk økonomi er nu tilbage på sporet. Det er vores appel til danskerne, at de sikrer, at vi bliver på det spor. En stærk økonomi er og bliver forudsætningen for, at vi i Danmark har et stærkt fællesskab”, sagde Helle Thorning-Schmidt under pressemødet.

Læs også: " FRI er glad for radikal udmelding ".

Enige om offentlig vækst

På trods af at de to partier hver for sig fremlagde økonomiske udspil, så er de enige om, at der også efter 2020 skal være vækst i den offentlige sektor.

”Vi skal forsat kunne betale for vores velfærd. Presset fra demografien på vores velfærd skal kunne håndteres, også efter 2020. Vi foreslår, at den årlige vækst på 0,6 procent årligt videreføres efter 2020”, skriver de radikale i sin 2025-plan.

I modsætning til Socialdemokratiet ønsker de radikale leder Morten Østergaard at ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten og lade alle boligskatterne følge lønudviklingen efter 2020.

Samtidig vil de fremrykke tilbagetrækningsreformen, og de vil sikre, at danske virksomheder får lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det skal blandt andet finansiere skattelettelser for alle danskere i arbejde, så ingen danskere kommer til at betale mere end 50 procent i skat.

Socialdemokraternes 2025-plan
Den økonomiske politik skal fortsat baseres på de solide strukturelle vilkår, regler og mål, som regeringen i dag anvender. Dermed sikres en stram styring af økonomien, budgetdisciplin og strukturel balance.
Væksten i det offentlige forbrug skal i gennemsnit være på mindst 0,6 pct. årligt. Dermed sikres et moderat fundament for målrettede investeringer i den fælles velfærd i de kommende ti år.
Den strukturelle offentlige saldo i 2025 skal være i balance eller have overskud.
Ejendomsværdiskatten holdes i ro, så der skabes tryghed for boligejerne. Det vil sige, at skattestoppet på ejerboliger videreføres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125