23948sdkhjf

Lyngby Station i nye klæder

En station er et travlt område, hvor rigtig mange mennesker har deres daglige gang. Lyngby Station ligeså, og stationsbygningen er nu med toprenoveret butiksarkade klar til fremtiden
Butiksarkaden på Lyngby Station er blevet gennemgribende renoveret over de sidste to år og udgør nu en attraktiv ramme om et livligt forretningsliv.

Lyngby Station blev etableret i slutningen af 1950’erne i forbindelse med anlæggelse af omfartsvejen i Lyngby. Stationen er anlagt under vejbroen, og butiksarkaden er orienteret mod Lyngby handelscentrum. Arkaden rummer omkring 15 butikker, herunder dagligvarebutikker, materialist, bager, kiosk, blomsterbutik og en møbelbutik.

Ejendomsinvestor er ny ejer

DSB Ejendomme overtog i 2012 de 200 meter arkade fra Lyngby-Taarbæk kommune og igangsatte renoveringen med henblik på frasalg. Den nye ejer er NREP, Nordic Real Estate Partners.

Renoveringen har involveret en total udskiftning af alle butiksfacader, nye lofter og lysinstallationer. Gottlieb Paludan Architects har været totalrådgiver på renoveringen. Sagsarkitekt Tine Kjærulff Bay uddyber:

”Sammen med DSB Ejendomme har vi givet et løft til hele området. Vi har sikret et sammenhængende udtryk langs hele arkaden, blandt anden via valget af lyse, enkle og sammenhængende materialer. Herudover har vi designet af et skiltesystem og belysningskoncept, så arkaden fremtræder sammenhængende og attraktiv for både kunder og handelsdrivende.”

Bliver mere travl

Med over 20.000 daglige passagerer er Lyngby Station allerede i dag blandt de ti travleste stationer i Danmark. I fremtiden bliver den endnu mere travl, når den bliver omstigningsstation på den nye letbane fra Ishøj til Lyngby med endestation i Lundtofte. Letbanen forventes etableret i 2020, og i den forbindelse skal Lyngby Station udvides med en ny letbanestation. Gottlieb Paludan Architects designer både den kommende letbane og udvidelsen af Lyngby Station.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.229