Uklarhed om adgangskrav for de nye delautoriserede
Høring om ny autorisationslov gav svar og og flere nye spørgsmål
Det var et af de spørgsmål, som kom til at fylde en del, da Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg onsdag havde inviteret til høring om lovforslaget for en ny samlet autorisationslov for el-, vvs- og kloakområdet.
Når spørgsmålet blev interessant skyldtes det, at der ikke kom noget klart svar fra Sikkerhedsstyrelsen, som skal stille kravene til en kommende uddannelse af et halvt års varighed for at blive delautoriseret.
Det var ikke mindst Venstres erhvervsordfører Kim Andersen, der ihærdigt spurgte ind til hvilke kompetencer og uddannelser, der skal give adgang til uddannelsen.
- Vi fik afklaret en række forhold, men vi fik også blotlagt, at der er forhold, vi skal have belyst i det videre arbejde, og det gælder ikke mindst området omkring adgangskrav til uddannelserne af de delautoriserede. Der er forhold, som ikke er tilstrækkeligt veldefineret. Nu skal vi have en snak med mange af aktørerne, sagde Kim Andersen, da høringen var afsluttet.
Han vil ikke komme med sit eget bud på, hvilke uddannelser der giver automatisk adgang til delautorisationsuddannelser, og hvilke der kræver supplerende kurser.
- Det skal ikke ligge i politisk regi. Det skal relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner afgøre, men vi skal have det klarere defineret i det videre arbejde, sagde han.
Et skrækscenarie
Formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer opridsede, hvad han kaldte et skrækscenarie, hvor en maler eller automekaniker får delautorisation til boliginstallatør og lader en bager udføre arbejdet.
- Det er desværre en mulighed, sådan som lovforslaget ligger. Ikke et ondt ord om hverken malere eller bagere, men deres erhvervsuddannelse har ikke fokus på vand og afløb for eksempel, sagde han.
John Midtgaard Jensen fra UCH Aalborg, der repræsenterede erhvervsakademierne, der skal udbyde også delautorisationsuddannelsen, slog imidlertid fast, at et 10 uger AMU-kursus ikke i sig selv er tilstrækkeligt adgangskrav. Det kræver også en “relevant" erhvervsuddannelse og to års relevant erhvervserfaring.
Stor uenighed
Høringen blev i øvrigt for de deltagende medlemmer af Erhvervs- og Vækstudvalget en ny understregning af, at lovforslagets konsekvenser udlægges meget forskelligt af de berørte organisationer.
Dansk Byggeri og DI Byg støtter begge lovforslaget varmt. Branchedirektør i DI Byg Elly Kjems Hove vurderede, at lovforslaget løser mange af de udfordringer, der findes i dansk byggeri og vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked og gøre det billigere for forbrugerne, når der skal færre håndværkere i huset for at udføre boliginstallationer, mens Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, sagde, at muligheden for delautorisationer vil øge effektiviteten i byggeriet.
Han vurderede, at der alene ved køkkeninstallationer er en besparelse på 150-170 mio. kroner for forbrugerne, hvis blot halvdelen af de nye køkkener, som boligejerne investerer i årligt, vil blive udført af virksomheder med delautorisationer. De mente begge, der kan laves delautorisationer uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Omvendt kaldte Tekniqs adm. direktør Niels Jørgen Hansen det for en myte, at det nuværende autorisationssystem ikke er fleksibelt og sagde, at et typehusfirma eksempelvis i dag kan blive autoriseret på begge områder, og at forbrugerne derfor allerede i dag har mulighed for at vælge ét firma til at løse deres installationsopgave.
Direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann advarede mod at tro, at de nye delautorisationer vil gøre arbejdet mere effektivt og mindre kompliceret for forbrugerrne.
Frygt for sikkerheden
Er brancheorganisationerne stærkt uenige om konsekvenserne af et lempeligere autorisationssystem, er uenigheden ikke mindre blandt de berørte faglige organisationer.
Forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metal så nye muligheder for forbundets medlemmer, der gennem AMU-kurser kan gøre sig parate til at tage uddannelsen som delautoriserede, hvorimod Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand i Dansk El-Forbund, og Max Meyer fra Blik og Rør frygtede for de sikkerhedsmæssige konsekvenser.
- Man kan simpelthen ikke blive boliginstallatør på et halvt år. Det skal laves markant om, appellerede således el-formanden.
De to forbundsformænd slog i øvrigt flere gange fast, at den eksisterende autorisationslov ikke hindrer hverken vækst eller konkurrence.
