23948sdkhjf

Flere DGNB-certificerede boliger i Grønland

I Nuuk har totalentreprenøren EMJ-Atcon Greenland A/S afleveret 48 DGNB certificerede almennyttige lejeboliger for boligselskabet Iserit i forstaden Qinngorput, og 148 mere er på vej.

Det barske vejr og arktiske klima i Grønland kommer med sine helt egne betingelser, når nyt byggeri skal opføres. Skal byggeriet ovenikøbet DGNB-certificeres, kræver det, at alle led i byggeprocessen optimeres.

”I Grønland er der ikke en lang tradition for bæredygtigt byggeri, men både samfundsnormer og bygherrerne ønsker certificeret byggeri. Derfor finder vi sammen gode bæredygtige løsninger, der sikrer solidt byggeri og skåner miljøet,” siger Dan Sørensen Budek, vicedirektør hos EMJ-Atcon Greenland A/S og han uddyber:

I Grønland er der ikke en lang tradition for bæredygtigt byggeri, men både samfundsnormer og bygherrerne ønsker certificeret byggeri. Derfor finder vi sammen gode bæredygtige løsninger, der sikrer solidt byggeri og skåner miljøet Dan Sørensen Budek, vicedirektør hos EMJ-Atcon Greenland A/S

”Sammen med mange interessenter arbejder vi målrettet med at få tilpasset certificeringsordningerne til de arktiske standarder, fordi vi har helt andre udfordringer end i Danmark og resten af Europa.”

Mange materialer og løsninger, der anvendes i Grønland er efter danske standarder og udviklet efter et mildere klima, og derfor er det vigtigt at vi som erfaren entreprenørvirksomhed, får disse tilpasset og indarbejdet, så det passer ind i det arktiske klima.

Rammekontrakter effektiviserer byggeriet

Byggeriet af de 148 certificerede boliger i Nuuk blev påbegyndt i 2023, og sidste bygning skal afleveres i 2027.

”Byggeriet adskiller sig ikke blot ved, at det skal DGNB-certificeres, men også ved at det er udbudt via en rammekontrakt, som giver en større fleksibilitet i samarbejdet - både for os og for bygherre. Vi håber i fremtiden, at flere projekter udbydes som rammekontrakter, fordi det er mere effektivt og giver en større fleksibilitet,” forklarer Dan Sørensen Budek.

Logistik og planlægning er nøglen

Der bygges hele året rundt, men på grund af de lange fragttider og det uforudsigelige vejr, så er det centralt for tidsplanerne og kvaliteten i byggerierne, at byggematerialerne er fremme på byggepladsen, på præcis det rigtige tidspunkt.

”Her i det arktiske klima er det altafgørende, at få byggerierne lukket og tætte inden vintervejret giver for mange udfordringer. Vi arbejder samtidig med at effektivisere byggeprocessen fx ved at bruge præfabrikerede elementer, og vi støber betondæk og konstruerer bindingsværk i egne haller, hvilket effektiviserer byggeprocessen,” siger Dan Sørensen Budek, og uddyber:

”Vi ønsker at udfordre byggebranchen, både når det kommer til brug af materialer, kulturen omkring byggeriet, arbejdstider og sikkerhed. Vi har meget fokus på, at vi lever og arbejder i et samfund, hvor der også skal være plads til familieliv. Derfor bruger vi vores navn, indflydelse og størrelse til at skabe en konstruktiv fremtid for Grønlands byggeri.”

Læs mere om projekterne på emj-atcon.gl

FAKTA

EMJ-Atcon Greenland A/S er en af Grønlands største virksomheder inden for stort set alle former for byggeri og håndværk på den grønlandske vestkyst. Entreprenørfirmaet har mere end 50 års erfaring med byggeri i det svære arktiske klima og tænker både i helheder og i bæredygtighed.

Se mere på www.emj-atcon.gl

Kilde: EMJ-Atcon Greenland A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094