23948sdkhjf

CLT-byggerier vinder indpas på Færøerne

Det barske klima på Færøerne betyder, at beton og stål er førstevalg i mange byggerier. Entreprenøren HVT, der blandt andet bygger boliger og skoler, har som de første på Færøerne bygget boliger i CLT-moduler, og fere byggerier i træ er på vej.

På de 18 vulkanske øer i Nordatlanten, som udgør Færøerne, er vind, vejr og årstidernes skiften elementer, der skal tænkes ind i byggerierne.

”Ud over at Færøerne er et lille marked for byggeri, hvor aktiviteten typisk ligger i de større byer som Tórshavn og Klaksvík, skal vi altid tænke logistik ind om fragt af materialer, fordi vi stort set skal have alt udefra,” siger Regin Petersen, CEO hos HVT.

Byggeri i træ

HVT har brugt de præfabrikerede CLT-elementer til at opføre et moderne lejlighedskompleks
for bygherre, Bústaðir på Óðinshædd, som er et stort, nyetableret boligområde i Tórshavn.
Elementerne er blevet brugt til yder- og indervægge samt etagedæk i 19 nybyggede boliger.
Fordelen ved den type elementer er, at de kombinerer hurtig og let montage, solid konstruktion og de miljømæssige fordele ved bæredygtigt træ.

”Vi bygger meget gerne i træ, fordi det er mere bæredygtigt, men vi er nødt til hele tiden at tænke klimaet ind, fordi vi er meget mere udsatte for især regn og blæst end i Danmark. Vi er derfor glade for at kunne bidrage til mere bæredygtigt byggeri ved fx at bruge de præfabrikerede CLT-elementer, der blev sendt fra Østrig,” fortæller Regin Petersen.

De barske vejrforhold betyder også, at logistikken skal være på plads i opførelsen af byggeriet, fordi det fx er svært at montere og lukke i vinterhalvåret. 

Byggeaktivitet i Tórshavn

HVT er lige nu ved at opføre 44 almene boliger i Tórshavn i samarbejde med Bustaðir på en
grund på omkring 8.500 kvadratmeter. Byggeriet består af præfabrikerede betonelementer
fra Færøerne, præfabrikerede badekabiner og præfabrikerede træelementer fra Danmark.

Boligerne kommer til at bestå af lejligheder i forskellige størrelse fx 2-4 værelser. Derudover
bygges der blandt andet to kældere til teknik og depot til lejlighederne. Lejlighederne forventes klar til brug i 2025.

”Vi udbygger også Sankta Frans Skúli i Tórshavn, der skal have plads til 7. 8. og 9. klassetrin. Skolen skal have en helt ny bygning, der hører til den eksisterende skole,” forklarer Regin Petersen.

Bygningen bliver på omkring 1.100 m2, så skolen kommer til at bestå af seks klasseværelser, et speciallokale og et faglokale samt et personalerum og en fællesstue. Skolebørnene kan glæde sig til at tage den nye bygning i brug efter sommerferien i 2024. 

FAKTA

Entreprenøren HVT bruger deres erfaring og ekspertise inden for byggebranchen til at hjælpe virksomheder og organisationer med at realisere deres byggerier på
Færøerne.

Se mere på www.hvt.fo

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094