23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Specialiseret plastproduktion bliver i Danmark

Til trods for danske fremstillingsvirksomheders tendens til at outsource produktion, bliver specialiseret plastproduktion i Danmark.

Dansk Industri (DI) har foretaget en analyse, der konstaterede, at 17% af danske fremstillingsvirksomheder de sidste 2 år har valgt at outsource produktionen til udlandet, hvorimod knap 10% har flyttet den hjem igen. Man regner med, at resultaterne er tendenser, som man fortsat vil se de næste år.

Dan Hill Plast kommer ikke til at passe ind i den tendens. Plastproducentens plan er at blive på samme lokation i Hornsyld med både hovedkontor og produktion, hvor virksomheden til september kan fejre 60 års jubilæum. Ifølge DIs rapport er hovedbegrundelsen for udflytningerne lønomkostninger i produktionen, men i Dan Hill Plast har godt halvdelen af virksomhedens medarbejdere været ansat i 20 år eller mere. Dette bevirker, at der er stor know-how og erfaring i den eksisterende produktion med den specielle rotationsstøbning, som er guld værd, når kvalitet er i højsædet. Netop kvalitet, kundeservice og fleksibilitet er uden tvivl de faktorer, der har gjort det muligt for Dan Hill Plast at blive, hvor de er i dag. At være tæt på kunderne, at kunne tale det samme nordiske sprog og kunne vise produktionen frem skaber tryghed i relationen til kunden og stærk kontrol over værdikæden.

 ”Vi er en af de få virksomheder i Norden, som kan tilbyde det, vi laver: rotationsstøbning af plastemner. Vores produktionsform er specielt velegnet til tykkere plastemner, som skal kunne klare slitage og for eksempel udendørs brug. Vi har kunder både her i Sverige, Danmark og Tyskland, som i høj grad sætter pris på den fleksibilitet det giver at have producenten tæt på. Det er vigtigt, når man i en virksomhed som vores, arbejder tæt sammen med kunden lige fra stadiet hvor ideen egentlig bare er et stykke papir til vi står med det færdige plastemne i hånden,” siger adm. direktør Peder Madsen.

 Dan Hill Plast vil senere på året afholde reception i forbindelse med 60 års jubilæet.

dan hill plast A/S
Hornsyld Industrivej 37
8783 Hornsyld
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19844692

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078